Nytårsaften er overstået for 2025, men bare rolig - I kommer også til at kunne bestille jeres nytårsmenu ved os i 2026.
Mere info om dette til oktober 2026.
Herunder ses vores seneste bud på en nytårsmenu og andre lækkerier til nytår.
Nytårsmenu 2025
4-retters luksusmenu til nytårsaften.
Samt mulighed for tilvalg af caviar og natmad.
Sådan anretter du årets nytårsmenu
Få slagterens fif til hvordan du let anretter årets nytårsmenu 2025.
Byd 2026 velkommen med en eksklusiv nytårsmenu
Nytårsaften er noget ganske særligt. Det er den ene aften om året, hvor vi samler dem, vi holder af, og fejrer alt det, vi har oplevet i det forgangene år – og alt det gode, vi håber på, der kommer i det nye. Og hvilken fejring er det uden god mad?
Hos din lokale mad med mere slagter, har vi sammensat en nytårsmenu, der gør det let at byde det nye år velkommen med stil og god smag.
Med udgangspunkt i de bedste råvarer og vores kærlighed til håndværket, får du den perfekte sammensatte menu, som vil vække begejstring omkring bordet – hos store og små.
Læn dig tilbage, løft glasset og lad os stå for maden. Vi lover, at det bliver en aften, hvor smag og selskab går op i en højere enhed.
Rigtig godt nytår – og velbekomme!
Appetizer
Start festlighederne med tre små lækre slagtersnacks.
Nyd en dejlig mundfuld paté en croûte, bestående af en smagfuld blød svinepaté, pakket ind i en sprød mørdej. Dertil en pani puri med en cremet skaldyrssalat, og slutvis et stykke velsmagende Vesterhavsost med slagterens hjemmelavet coppa.
Den perfekte start på en festlig aften, hvor smagsløgene fra begyndelsen bliver forkælet.
Forret
Farvestrålende og skummende hummerbisque med sauteret spinat, hummer ravioli og asiatiske urter samt scampispyd.
Årets første ret skal være uforglemmelig, og det bliver den med denne elegante og farvestrålende forret. En silkeblød og skummende hummerbisque, rig på dybe skaldyrstoner, danner basen for en forret med en wow-effekt.
Midt i den cremede suppe finder du den velsmagende hummer-ravioli, fyldt med mørt hummerkød, pakket ind i et tyndt lag pasta. Let sauteret frisk spinat og et strejf af asiatiske urter tilføjer både fylde og friskhed, mens det krydret scampispyd løfter retten med sin delikate smag. Sammen med forretten serveres kuvertbrød.
En forret, der både forkæler øjet og ganen – og som sætter scenen for en festlig og velsmagende aften.
Hovedret
Braiseret kæbe af Iberico gris samt oksemørbrad med kraftig sauce bordelaise, kartoffelterrin, syltede græskar, tyttebær og springløg, pyntet med ærteskud.
I år består hovedretten af intet mindre end to stykker udsøgt kvalitetskød. Nyd denne overdådige hovedret, hvor både braiseret kæbe af Iberico gris og mør, rosastegt oksemørbrad får lov at brillere på bedste slagtermanér.
Begge får selskab af den intense og fyldige sauce bordelaise, som binder retten sammen med kraft og finesse.
Hertil serveres der en sprød og cremet kartoffelterrin, syrlige syltede græskar, friske tyttebær og smørmøre springløg, der tilsammen skaber balance mellem fedme, syre og sødme.
En hovedret der emmer af fest, dybde og gastronomisk forkælelse.
Dessert
Isbar med citrussorbet på kransekagebund med lime- og basilikum ganache, dyppet i hvid chokolade og pyntet med pistacie, sølv og tørrede blomster.
Som prikken over i’et afsluttes aftenens menu med en smuk isbar fyldt med frisk citrussorbet, på en bund af lækker kransekage, til at balancere mellem det syrlige og det søde.
I midten gemmer sig en cremet lime- og basilikumganache, som overrasker med sin aromatiske friskhed.
Hele herligheden er dyppet i silkeblød hvid chokolade, der fuldender smagsnuancerne i en smuk og smagfuld finale.
Tilvalg · Caviar
Caviar med fed creme fraiche, rødløg, purløg og blinis.
Ingen fest uden caviar.
Som appetizer på årets sidste aften skal der naturligvis serveres ægte caviar. Intet mindre.
Her serveres den som en lækker og ekstravagant appetizer, hvor de små, perlelignende rogn få selskab af en fede creme fraiche, finthakket rødløg og frisk purløg på en blød blinis.
Lad en festlig aften begynde med en delikat appetizer i følgeskab af et køligt glas champagne.
Oscietra caviar vil til fulde tilfredsstille caviar elskere.
Farven changerer i det gyldne, og de elegante perler har en intens aroma med et let touch af nødder og med en blød og lang eftersmag.
De smager ganske enkelt fantastisk.
Tilvalg · Natmads-kit
4 slags pålæg, snackpølser samt vores gode leverpostej og lidt syltesager.
Når nytårsfestlighederne ud på de små timer er ved at ebbe ud, så er det rigtig godt at have tænkt på og ikke mindst at have forberedt natmaden. Slagterens natmads-kit er nemt at sætte frem, og det kræver stort set ingen forberedelse.
Det er fantastisk at afslutte en festlig aften med et lækkert pålægsfad.
Til natmaden har vi valgt 4 slags pålæg, snackpølser samt vores gode leverpostej og lidt syltesager.
Skulle det ske, at natmaden ikke bliver serveret – ja så er der lækkerier til morgenmaden eller til frokosten dagen derpå.

